Alle gode gaver

af Carsten

MAN FÅR IKKE ALTID "lige meget med sig hjem", når man går i kirke. Men i dag fik vi en bil! Det må da siges at være en meget stor og håndgribelig gave. Så tak til Gud for den!

BRONWYN, en pige fra kirken havde hørt at vi ingen bil havde, og da hun havde to, syntes hun at vi skulle have den ene.

JAMEN, ALTSÅ. Det er da vist "lige grow nok" som man siger på vestjysk. Men i stedet for at protestere, så sagde vi altså tusind tak, gav Bronwyn et knus, og hun var selv henrykt over at få lov til at give os den "blessing".

SÅ NU HOLDER vores miamigrønne Toyota Corolla ude på Glass Street. Alle gode gaver de kommer ovenned.

Pakkeløsning

af Carsten

HURRA, DEN HENTER JEG. En dag hvor decembersolen bagte bravt, indløb der besked om at der var kommet en pakke. På posthuset nede i byen viste det sig at der var to pakker, og at den ene var intet mindre end kæmpestor. Og ih, det var vores julegaver!

SELVHENTET ER VELHENTET. Det er utroligt hvad man kan på en cykel, når det skal være. Australierne morer sig en del over os vores cykler, og de tror vi nærmest er professionelle cykelryttere. Udover deciderede cykelprofs er det nemlig kun børn og bistandsklienter der cykler.

BILLEDET ER TAGET i vores baghave. Vi stiller altid cyklerne i garagen bag mig, og hvis nogle skulle spørge, hvorfor tog han ikke den røde bil i baggrunden, så tilhører den altså naboen, som i øvrigt larmer lidt for meget om natten.

Halleluja

Endelig oprandt dagen...Lazenby Hall var fyldt til randen, og der var spænding og forventning i luften. 150 stilfulde sangere indtog scenen bag det fine lille orkester, og Carsten fik langt om længe sin debut i Händels Messias sammen med resten af Armidales korselskab. Koncerten begyndte kl. 14 søndag eftermiddag og sluttede med et brag 3 timer senere. Da Halleluja-koret blev sunget, rejste publikum sig, som det er skik og brug, og jeg havde fået strenge instrukser om at filme denne del som bevismateriale i tilfælde af evt. fremtidige tvivlssituationer.

Beklager, at lyden på videoen er dårlig...jeg kan bevidne, at det lød ret fantastisk i virkeligheden - ikke mindst på grund af paukerne...de gjorde alting lidt mere dramatisk!

Bushwalk

Nogle gange har man bare brug for at komme væk fra arbejdsbordet og ud i naturen. Sådan havde vi det i lørdags, så vi tog på 'bushwalk' sammen med Carstens vejleder og hans familie, Cliff, Mee Wun og Kwan. Armidale er omringet af nationalparker med masser af 'bush', vandfald og smukke bjerge, og her kan I se et par billeder fra turen:

Det havde lige regnet, så der var masser af vand i det smalle vandfald, der fossede ud af bjerget

Samme vandfald set ovenfra...

Er det ikke fint?Vild og uberørt natur så langt øjet rækker

Cliff havde lige haft fødselsdag, så han fik en muffin med et dansk flag :)

Kan I se regnbuen?

Yesss...vi var der!

Fra venstre: Carsten, Mee Wun, Cliff og Kwan

Glædelig december

I anledning af, at det var 1. december i lørdags, bestemte vi (eller vist mest mig, Christina) os/mig for at holde 'store julebagedag'. Resultatet blev dog ikke helt så imponerende, som man umiddelbart skulle have troet, for hylderne i Armidales supermarkeder bugner ikke ligefrem med ingredienser fra danske juleknas-opskrifter. Hver gang vi spurgte om en ny ting, blev vi mødt af et skræmt/opgivende blik fra en stakkels varedreng, hvis eneste kommentar var: "Uhhh, I have NO idea what you're talking about, but I don't think we have it..."

Heldigvis tog kreativiteten over, og det lykkedes os til sidst at fremstille både pebernødder og brændte (både almindeligt brændte og MEGET brændte - ups!) mandler, og siden da har vi smovset lidt hver dag :) Godteposen er allerede ved at være tom, men vi har også givet en del væk (indtil videre er der topstemning i Armidale over dansk juleguf...yesss!), så vi skal have lavet en ny portion, som vi kan tage med på julebesøg i hhv. Sydney og Wodonga, hvor vi skal holde jul (Wodonga ligger på grænsen mellem Victoria og New South Wales, 1000 (!!) km fra Armidale).

Der blev hængt julepynt op i byen allerede for en måned siden, og nu er folk også begyndt at dekorere deres vinduer med store julemandsklistermærker...vi håber ikke, det ender med at blive helt grotesk - ligesom man ser på amerikanske film. I øvrigt er det lidt svært at finde julestemningen frem, når der hverken er skyggen af sne eller kulde...kun solskin og masser af fluer!

All we like sheep have gone astra-a-a-a-a-a-ay

af Carsten

MANDAG AFTEN er der korøvelse i Armidales Choral Society. Händels Messias - et noget ambitiøst projekt for den store gruppe glade amatører. Efter kun 4 dage i Armidale blev jeg shanghajet som bas til koret og blev tilbudt kørelejlighed.

DE GRÅ HÅR dominerer, kun overgået af hvide hår som igen overgås af de hårløse. Jeg trækker gennemsnitalderen voldsomt nedad, ikke kun i basgruppen, men generelt. Med Händel er vi jo også et pænt stykke tilbage i historien, til da han på rekordtid, grebet af Ånden, skrev sin Messiah.

VI FOR ALLE VILD SOM FÅ-Å-Å-ÅR. Der trilles og rulles på tonerne, som sig hør og bør, men der er lidt problemer til øvelsen i aften, fornemmer man. Dirigenten understreger konstant at vi skal lytte til hinanden, og minder os om at koncerten er d. 16. december i the Lazenby Hall. Når vi det?

SELV OM jeg af og til tænker, hvad laver jeg her?.. så er det smukt til tider, og selv om vi nok ikke helt når niveauet fra fordums dages Herning Kirkes Drengekor, så er der passager man godt kan blive høj af.

Unit One

Spændingen stiger...de har endelig fået opklaret sagen om Britt fra Nyborg, men hvorfor lod de Lasse-morderen gå fri? Bliver Fischer nogen sinde sendt på FBI-kursus? Blev Ingrid vicekriminalkommissær, fordi Ulf er hendes far? Og hvordan er det lige, at LaCour bare kan 'fornemme' ting, når han er ude på gerningsstedet? Det er spørgsmål, vi går rundt og stiller os selv i disse dage. For kendere er der selvfølgelig ingen tvivl...det handler om 'Rejseholdet'.

Noget af det første, Carstens vejleder sagde efter at have mødt os, var, at vi skulle huske at se Unit One hver torsdag aften. Det program havde vi ikke lige hørt om, men vi kunne da godt prøve at se det, og det viste sig, at det altså var Rejseholdet. For ikke-kendere kan vi oplyse, at det er en dansk krimiserie, der gik på DR for et par år siden. Det var et stort hit, men dengang fulgte vi overhovedet ikke med. Nu sender de serien på australsk TV, og vi er blevet fuldstændig bidt af den.

Det endte med, at vi slet ikke kunne udholde spændingen (ét afsnit om ugen føltes som tortur - især de afsnit, som sluttede med 'fortsættes...'), og vi måtte bare begynde at købe DVD'erne. De koster en mindre formue hernede, men man kan jo ikke bare stoppe midt i det hele, så nu mangler vi kun én pakke med de sidste 7 afsnit. Uh, det er spændende!

Uhyret fra luften

af Carsten

ENDELIG er de faldet lidt til ro - deres unger er fløjet fra reden. Vi andre kan også ånde lettet op, de daglige luftangreb er stoppet. Men i de første 2 måneder var det altså hver dag de prøvede at baske mit baghoved, som regel bare som et 'gonk' men et par enkelte gange med kradsmærker på ører og kind. Deres værste fjende er åbenbart cyklister med cykelhjelm, og da hjelm er påbudt, er der lagt op til kamp.

CHRISTINA TROEDE vist ikke helt på det ind til den dag hun selv fik ørerne i maskinen. Den dykkede som et lyn fra lygtepælen og ramte lige akkurat ved siden af, og hun hørte kun lyden at et missil i frit fald hvisle forbi hendes hoved.

EN AUSTRALSK MAGGIE (magpie) er et indfødt dyr, og derfor fredet i klasse A. Egentlig synes jeg ikke den burde have lov til at blive kaldt en fugl, for fugle er søde og gode mod mennesket, og den her er altså mere en form for dinosaurus. Min vejleder plejer at være bevæbnet med en ketcher når han går op til Universitetet, og hans kone bruger en paraply. Jeg fandt frem til at min cykellås var et okay våben.

"DU SKAL BARE tegne øjne på din cykelhjelm - så angriber de ikke", "det varer kun 3 uger", "det er jo bare en maggie" siger folk. Jojo. Personligt er jeg nu glad nok for at de holder pause med angrebene ind til næste september.

En ganske almindelig morgen

Der kræver en god portion overvejelse og en endnu større portion selvdisciplin at forlade sin efterhånden semi-varme seng (vi savner vores store vamsede dyner!!!) og konfrontere den isnende kulde, der har bredt sig i rummet. Langsomt stikker man tæerne ud, og en ubehagelig gysen løber op igennem hele kroppen. Hurtigt trækker man sine 10 små blå til sig igen og prøver med al magt at fremkalde en form for dårligdom, der kun med held kureres ved at forblive sengeliggende. Det virker ikke...igen! Resolut river man tæppet af, for nu skal det være; ikke noget med skridt-for-skridt-proceduren - bare én stor væmmelig hundekold tyrker *brrrr*! Tænderne klaprer, knæene slår imod hinanden, og ishovedpinen melder sig (ligesom når man spiser is for hurtigt). Det er morgen i Armidale.

For tiden er det, som om vejret ikke helt ved, at det er sommer. Det regner hele dagen, og hvis man skulle drikke varm kakao, hver gang det var tordenvejr, ville man hurtigt få kakaoforgiftning. Men regnen er til stor glæde for især landmændene - Australien er nemlig tørkeramt i øjeblikket, og jorden tørster, så et par ugers regn bringer fornyet friskhed til både natur og mennesker.

Videoen nedenfor giver jer en smagsprøve på det, vi ville kalde en seriøs haglbyge, men hernede er det bare 'småflager'. Der falder med jævne mellemrum hagl så store som tennisbolde, og lokalhistorien vidner om alvorlige haglskader på biler og bygninger, så det er jo nogle lidt foruroligende udsigter.

465 km til nærmeste valgsted!

af Carsten

DET DANSKE FOLKETINGSVALG slutter fredag kl. 12. Hvis man altså er dansk statsborger bosiddende i Australien. Og det er jo fint nok. Problemet er bare at man skal møde personligt op med sit pas i hånden på den danske ambassade (Canberra er 785 km væk) eller et dansk konsulat (Sydney er 507, Brisbane er 465 og Perth er 3954 (!) km væk).

JEG HAR REGNET UD at det godt kan lade sig gøre hvis vi tager en bus onsdag ved midnat, men det bliver dyrt, og vi skal suse op til Brisbane og hjem igen og tilbringe 2 nætter i bus. Man tænker lidt om der ikke kunne udvikles en smartere metode for os udenlandsdanskere, fx stemme over internettet eller lignende. Hvis det bare ikke havde været et lynvalg, ville vi have haft lidt bedre mulighed for at deltage i det højt besungne danske demokrati. Men så er der jo også lige et par studier og studiejobs der skal passes, så det ender nok med at vi bliver 'ufrivillige sofavælgere'.

Top 10

Vi beklager, at det har taget så lang tid at få en ordentlig internetforbindelse, men vi håber, at I fra nu af har lyst til at følge lidt med i vores liv her i Armidale. For at give et hurtigt overblik over tingenes tilstand har I her 'Top 10' over de hhv. bedste og mest irriterende ting ved Armidale/Australien/australiere:

Top 10 - de bedste ting:
1. at australiere er så dejligt usnobbede...ingen fine fornemmelser - vi er allesammen 'mates'
2. at vores vasketøj tørrer på ½ time, fordi solen skinner, og der er ca. 25-28ºC hver dag
3. at især midaldrende ekspedienter kalder én for 'darling' og 'honey' (= skat/snuskebasse) - så føler man sig virkelig velkommen i butikken (jvf dog pkt. 9 i den røde liste)
4. at man på en ganske almindelig gåtur pludselig kan få øje på en koala og 14 kænguruer
5. at der i ethvert supermarked med respekt for sig selv sælges 'surface spray' (en spray, jeg med både væmmelse og stor fryd anvender mod edderkopper og andre ubudne gæster, så de lammes og dør i kramper)
6. at folk, når de hører, at man lige er flytte til byen/landet, altid spørger, om de kan hjælpe med noget/donere et eller andet
7. at der findes 'Fuze' (en hindbærdrik, vi har savnet, lige siden vi boede i Melbourne sidste år)
8. at australiere synes, man er helt vildt rask og rørig, bare fordi bruger sin cykel som transportmiddel (den egentlige, bagvedliggende årsag er, at man ikke har råd til en bil)
9. at vi befinder os utroligt langt væk fra Pia Kjærsgaard, Søren Krarup, Jesper Langballe og resten af det groteske DF
10. at vi i vores nye lejlighed har en rigtig ovn (i modsætning til vores forhadte miniovn på Katrinebjergvej) - nu kan vi rigtigt bage blåbærmuffins :)

Top 10 - de mest irriterende ting:
1. at der findes EDDERKOPPER så store som hænder
2. at vi dagligt bliver angrebet af magpies (store, onde fugle), som beskytter deres territorier
3. at det tager så ulideligt lang tid at handle ind, fordi kassedamen pakker alle varerne for én, og dem foran altid køber så utroligt meget - oftest bacon, cola og chips
4. at man iflg. loven SKAL køre med cykelhjelm...nogle menneskers hoveder (deriblandt mit) er bare ikke skabt til at køre med hjelm
5. at der er skrankepaver overalt...det har taget 1½ måned at komme på internettet + mange laaaange telefonsamtaler og sure miner
6. at australiere altid propper ekstra vitaminer, kalcium o.lign. i deres fødevarer
7. at det vælter ind med uvedkommende reklamer; fx modtog vi forleden en reklame for et nyt boligkompleks, som vi bare måtte købe, men i hjørnet af reklamen sad der et 'solgt' klistermærke (ergo: når man har brugt penge på at trykke en reklame, skal den for enhver pris også omdeles - uanset hvor irrelevant den så i mellemtiden er blevet)
8. at folk smadrer så mange flasker på cykelstien (ja, I læste rigtigt: cykelstiEN, ikke -erne...der er nemlig kun én)
9. at især midaldrende ekspedienter kalder én for 'darling' og 'honey' (= skat/snuskebasse) - det kan godt blive lidt for intimt i længden (jfr. dog pkt. 3 i den grønne liste)
10. at husene ikke har isolering (det bliver vi dog nok først rigtig kede af til vinter)

Velkommen

Velkommen på vores blog.

Vi glæder os til at fortælle mere.


Men foreløbig må I nyde os & pelikanerne på Mitchell's Island

En smuk forårs-udflugt til kysten.

Her bor vi

Vores rækkehus går fra nedløbs-røret til venstre og to vinduer frem. Scooteren tilhører vores kinesiske naboer. Vi har en stor* dagligstue, og et ekstra værelse til gæster, så kom bare forbi...det er et dejligt sted!

(*stor i forhold til lejligheden på Katrinebjergvej)


Vores køkken ...


og sove-værelse: (PS: det forkromede sengetæppesystem kan på ingen måde måle sig med danske dyner)

Adresse

Christina & Carsten Almann Levisen
7 Yallambee Ave
Armidale NSW 2350
Australia
Hjem: +61 267 721 498
Christina mobil: +61 434 817 136
Carsten mobil: +61 403 910 748
christinalevisen@hotmail.com
carstenlevisen@gmail.com
Vi glæder os meget til at høre fra jer!