Man må lide for skønheden

I denne tid kommer Carsten hjem hver aften med sminke på øjnene, pudder i ansigtet og læber, der er malet med en meget skrap rød farve. Inden sengetid kan man se ham stå inde på badeværelset foran spejlet og rense det af med vatrondeller og makeupfjerner, og det ser ærligt talt temmelig besynderligt ud! Jeg havde aldrig lige forestillet mig, at min mand skulle begynde at gå med sminke...

Det er selvfølgelig en trøst at vide, at det bare er på grund af lyset på Titanic-scenen, og at det derfor vil tage en ende om et par uger, når tæppet rulles ned for sidste gang i den berømte musical. Carsten udtaler omkring sit eget makeupforbrug: "Det er en ting, jeg ikke håber, jeg kommer til at lære mere om i fremtiden".

Hver dag i denne uge har Titanic-skuespillerne øvet fra 18.30-23.30 (!), og på lørdag sker det, alle har ventet på...PREMIEREN. I "Lazenby Hall", hvor den store båd sættes til søs, er der plads til 856 tilskuere, og med de i alt 10 forestillinger, der er planlagt, skulle ca. 1/3 af Armidales indbyggere kunne få fornøjelsen af at overvære de syngende og dansende passagerer ombord på skibet, inden det store isbjerg sætter en stopper for det hele.

New England Wool Expo 2008

I denne weekend er der uld-festival i Armidale. To af byens parker danner rammer om begivenheden, og det hele minder om en kæmpe markedsplads med telte, boder og udstillinger overalt. Dagen igennem var der shows med "fårehunde på job", hvor de dygtige fårehunde viste, hvordan de nemt og hurtigt kunne genne de store fåreflokke rundt i manegen ved at gø på den rigtige måde og på de rigtige steder. De lokale skoler havde haft temadage om får, og de havde et helt telt med kunstudstillinger. Overalt kunne man købe uldprodukter...trøjer, sokker, hatte osv., og når man blev sulten, blev der selvfølgelig serveret grillet lammekød og lokale vine i frokostteltet.

Den største attraktion i dag var åbningen af den meget prestigefyldte fåreklipningskonkurrence. Jeg prøvede efter bedste evne at overtale Carsten til at stille op, men uden held; han mente ikke lige, at han havde havde den teknik, der skulle til for at overtale et 100 kg tungt får til at udvise samarbejdsvilje nok til at blive trimmet af en nybegynder. I stedet overværede vi 3 andre deltagere i én af kvalifikationsrunderne - 3 store farmer-drenge, der skulle klippe 3 får hver. Bedømmelseskriterierne var tid, mængden af uld og kvaliteten af klipningen. De gik lynendes hurtigt, og de vidste lige, hvordan fårene skulle holdes/sættes i spænd mellem benene, så de (altså fårene) ikke kunne bevæge sig, mens den store elektriske saks barberede de tykke uldfrakker af i ét stykke. Det havde de vist prøvet før...

I et andet telt var der alpaca-skue (se billedet nedenfor). En alpaca ligner lidt en blanding mellem en lama, en kamel og en forvokset puddelhund...og de lugter i øvrigt også sådan. Man kunne købe alverdens beklædningsgenstande, der var lavet af alpaca-uld, og der blev holdt demonstration af, hvordan man kunne farve ulden og spinde den på en ten osv. Af en eller anden grund følte vi os ikke særligt fristet til at investere i produkter fra dette telt.

I morgen fortsætter løjerne. Vinderen af fåreklipningkonkurrencen skal kåres, fårehundene skal endnu engang vise, hvorfor fåre-farmerne vælger at lade dem gøre arbejdet i stedet for selv at løbe rundt efter deres løsslupne får, og alpacaerne skal atter stilles til skue og klappes af de mange børn, hvis arme er lange nok til at blive stukket ind imellem tremmerne. Vi har dog tænkt os at blive hjemme...vi har nemlig set nok af får i år.

Konfirmeret

af Carsten

UDEN BIBEL OG SALMEBOG, familiefest, festsange og flødeis, trådte jeg i sidste uge ind i forskernes rækker da jeg bestod min "Confirmation of Candidature". På basis af en rapport jeg havde udarbejdet om mit foreløbige arbejde, blev jeg spurgt ud om mit projekt, og mine kontorforhold blev gennemgået.

HAN VAR GEOLOG, ham lederen af konfirmationspanelet, så han holdt sig til de meget generelle spørgsmål. Og Cliff, min vejleder, skulle bekræfte at han fortsat støttede mit forehavende. Absolutely, sagde han. Og så var konfirmationen i hus. Eneste anmærkning var at jeg havde en reol for lidt til rådighed.

BLÅ MANDAG blev der ikke meget af, for 25 opgaver ventede på mig. De er nu af vejen, og det hold jeg fjernunderviser har allerede kastet sig over det næste emne. Efterhånden er jeg blevet dus med den australske karakterskala, som hverken har 12- eller 13 taller, men 5 grundkategorier.