Dr. Livingstone, formoder jeg?

af Carsten

CARLSTON LEVENSON. Carson Leviston. Khassim Livisen. Kirstin Liverson. Ja, det kan godt være danskere har svært ved at indse forskellen på Levinsen og Levisen, men australierne er decideret håbløse.

CHRISTINA er heldigere, hendes navn falder bedre ind i det australske lydmønster, mens jeg enten blir kaldt Carlson eller noget der lyder lidt som 'Kæresten' af de velmenende australiere.

NÅR MAN BESTILLER kaffe eller pizza skal man som regel sige sit navn, så man kan blive råbt op senere. Jeg har opgivet Carsten, og morer mig med at skabe nye identiteter. Jeg hedder for nemhedens skyld Ben, Jack, Nick eller ligefrem Warren, ellers ta'r det simpelthen for lang tid for de kære ekspedienter af processere ordren.

DA VI I SIN TID fik telefon og skulle indskrives i et register, måtte vi igennem er særlig proces fordi vi var de første Levisen'er i Australien. Ved den lejlighed blev jeg i øvrigt forvekslet med en tysk tennisstjerne, som jeg nu lykkelig har glemt navnet på.

Folk og røvere i Armidale

I sidste uge var der indbrud hos vores naboer - mens de var hjemme! Nogle dumme teenagedrenge skar hul i deres 'fly screen' (et net, der sidder foran vinduet for at holde insekter ude, når vinduet er åbent) og stjal $1000 (~5000 kr.), som vores kinesiske nabo skulle have brugt til en tur til Kina. Et par dage senere kom de selvsamme dumme teenagedrenge tilbage om natten og smadrede et 'Til Salg'-skilt, der stod foran huset, og derefter forsøgte de at plyndre vores garager...der går rygter om, at de snart vil holde loppemarked med hælervarer!!! Vi har siden spottet flere af dem liste rundt omkring huset og spejde efter nye muligheder for at lege Kasper, Jesper og Jonathan.

Politiet i Armidale har nu sat alle styrker ind på at fange de små bæster. De (politiet) har vist ikke så meget at lave i vores lille by, så derfor er deres primære beskæftigelse at spise på McDonald's. Jeg så et par dage efter indbruddet 2 af de små bæster, og derfor har politiet flere gange bedt om en beskrivelse af hhv. de små bæster og hændelserne, der ledte op til, at jeg så dem. Jeg bliver altid lidt nervøs, når jeg åbner døren og ser de store uniformklædte mænd med pistoler og håndjern i bæltet - jeg er altid lige ved at tilstå, men har endnu ikke rigtigt kunnet finde på noget at tilstå. I går spurgte de, om jeg ville kunne genkende bæsterne, hvis jeg så dem igen, hvortil jeg svarede 'possibly', så nu venter jeg med spænding på, at jeg forhåbentligt skal ned på stationen og udpege bæsterne igennem en rude, der ligner et spejl på den ene side - ligesom på film :)

Carsten ryster altid på hovedet og mener, at jeg burde være blevet detektiv. Jeg tror, han har ret!