Fredagsmokka på Booloominbah

af Carsten



EFTERMIDDAGSKAFFE er aldeles uaustralsk. Hernede er det formiddagskaffen der tæller. Eftermiddagene er lange som et ondt år, mens formiddagene, hvor man burde arbejde hårdt mens hjernen er på toppen, hurtigt kan gå op i søde sager og socialt samvær.

DET FORHINDER OS JO IKKE i at få 'vor käffe' på et mere jysk tidspunkt. Som fx her om en time når Christina kommer ud på Booloominbah og drikker kaffe med mig og fejrer weekendens komme. Booloominbah, eller i daglig tale Bool, er universitetets café, et stort gotisk-bombastisk bygningsværk med et aboriginalnavn der er så svært at udtale at selv lingvister kommer til kort.

VI TØFFER AF STED mod Sydney på søndag. Med bomletog tager det et halvt døgn, og så får man udsigten med gratis. Hvis man er til får på gule marker, bjerglandskaber og ensomme eucalyptustræer i horisonten er det alle tiders tur. Lige nu er vi ret tændte på at se noget storby, så 14 dage i Sydney skal gøre godt.

Den synkende skude

Lørdag aften sejlede og sank Titanic for sidste gang i Lazenby Hall. Det blev til ti fantastiske forestillinger - de fleste med stående bifald, og til stor glæde for 'Armidale Drama and Musical Society' var alle forestillinger udsolgt (undtagen én, som måtte fremføres med hele tre tomme publikumspladser). Skuespiller- og sangpræstationerne var i top, og de medvirkende lignede nogen, der var udvalgt blandt de bedste af de bedste.

For Carstens vedkommende begyndte karrieren som sopran i 'Herning Kirkes Drengekor' (i folkemunde 'Herning Kirkes Strengekor'), senere som bas i Händels Messias og nu som baryton i Titanic. Forklædt som 4. officer, Joseph Boxhall, holdt han udkig fra gangbroen; som tjener på 1. klasse opvartede han de rige gæster med champagne, og som 3. klassespassager drømte han om sit nye liv i Amerika (som jo desværre aldrig blev til noget, fordi de sejlede ind i et isbjerg i slutningen af 1. akt).

Jeg havde på spejderære lovet Henrik-lillebror at sidde klar med kameraet, og derfor kan I fornøje jer med nedenstående videoklip fra forestillingen. Husk at deltage i afstemningen til højre, når I har set videoerne! Beklager lydkvaliteten.

Fra scenen 'Godspeed Titanic': Titanic lægger fra havn, og passagererne tager afsked med livet i England, mens de synger om deres forestående rejse. Joseph Boxhall står som nr. 2 fra venstre oppe på gangbroen.

Fra scenen 'What a remarkable age this is': Tjenerne ombord på Titanic får sig en lille svingom. Hold igen øje med ham, der begynder som nr. 2 fra venstre.