mandag den 1. september 2008

Flæskesteg med bønnespiresalat

Til vores store overraskelse (og glæde) opdagede vi for nogen tid siden, at en lille restaurant her i Armidale har flæskesteg på menuen; dvs. det er selvfølgelig ikke flæskesteg 'som vor mor lavede det', men det er nok det tætteste, vi kommer på den attraktive side af det dansk-kulinariske køkken på det ganske australske kontinent. Igennem hele min specialetid har løftet om flæskestegsmiddag været min 'gulerod', og da jeg for et par uger siden endelig kunne sætte frimærker på pakkeposten, bestilte Carsten straks bord på den lille restaurant, og vi fik vores flæskesteg med tihørende salat af bønnespirer...måske ikke det, man som dansker typisk forbinder med flæskesteg, men det smagte himmelsk :)

Hvis der skulle være nogen, der endnu ikke havde hørt det, kan vi her indskyde, at vi kommer til Danmark midt i januar og ca. en måned frem. Vi glæder os til at være lidt 'hjemme', selvom det kun er for en kort tid, og vi ser frem til at være sammen med vores familie og venner. Inden da håber vi dog på at få overtalt Henrik Jensen til at fejre nytår sammen med os i Sydney :)

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Flæskesteg... Det serverede vi for mine udvekslingstuderende for nogle uger siden, for ligesom at lave noget ægte dansk. Desværre har jeg mine anelser om, at det måske var det årsagen til, at vedkommende valgte at tage hjem til Spanien :( Tilgengæld får I masser af flæskesteg når I kommer hjem til vinter, det er jo lige sæsonen.