Naboer

af Carsten

HAR DU LÅST DIG SELV UDE? spørger jeg min nye nabo, der sidder på cementblokken uden for huset. Det er første gang jeg hilser på hende, for de er flyttet ind for fire dage siden. "Nej, han har smidt mig ud", siger pigen der sidder med et tæppe omkring sig og varmer sig i morgensolen. Hendes ejendele ligger spredt rundt omkring hende. Hun vil ikke have en kop te, hun vil heller ikke have et lift. "Det er fint nok, min mor kommer og henter mig om lidt", siger hun.

NABO I FIRE DAGE. Det var ikke længe. Vi havde ellers glædet os til at få nye naboer, eftersom de gamle vækkede os hver nat ved at tale med skinger stemme i mobiltelefon lige uden for vores vindue.

VORES LILLE rækkehusblok afspejler denne verden på godt og ondt. Yderst har vi "stirreren", som altid kigger på os når vi hænger vasketøj op (især Christina), og som altid byder på øl, som vi altid pænt afslår. Så kommer den sjofle tyske sociolog og hendes kække australske soldat som er flinke nok, og som larmer klart mindst. Så kommer vi, og til sidst altså det nye par, der nåede at bo sammen i fire dage.

DU SKRØBELIGE VERDEN, tænker man så. Vi har endnu ikke haft trang til at holde blokfest, nu må vi se hvad sommeren byder.